Hvad er paradentose?

Paradentose, også kendt som parodontose eller parodontitis, er en progressiv infektionssygdom, der påvirker de støttende strukturer omkring tænderne. Her taler vi både om tandkødet, parodontalligamentet(bindevævet om tændernes rødder) og kæbeknoglen.

Tilstanden er progressiv og starter ofte som en mild tandkødsbetændelse, også kendt som gingivitis, som viser sig ved ømt tandkød. Ubehandlet tandkødsbetændelse kan udvikle sig til paradentose, hvis betændelsen trænger dybere ind. Når tilstanden er trængt dybt ind i tandkødet og knoglen omkring tandrødderne, begynder det at nedbryde det knoglevæv, der omgiver og støtter tænderne. Dette kan føre til dannelse af små lommer mellem tænderne og tandkødet, hvilket giver bakterier endnu bedre forhold. Over tid kan disse lommer blive dybere, hvilket kan føre til løse tænder og til sidst tandtab.

Årsagen til paradentose er ofte bakteriel plak, en blød og klæbrig substans, der konstant dannes og belægger tænderne. Hvis plakken ikke fjernes regelmæssigt ved hjælp af børstning og tandtråd, kan den hærde og blive til tandsten. Både plak og tandsten er fyldt med bakterier, og hvis de ikke fjernes, kan de forårsage betændelse i tandkødet.

Foruden bakterielle årsager, kan andre faktorer, såsom rygning, visse former for medicin, sygdomme og hormonelle forandringer også øge risikoen for at udvikle tandkødsbetændelse og på sigt paradentose.

Det er vigtigt at forstå, hvad paradentose er, og hvordan det kan påvirke mundens sundhed for effektivt at kunne forebygge og behandle denne potentielt alvorlige tilstand.

Symptomer på paradentose

Mens de tidlige stadier af paradentose kan være snigende og svære at genkende uden professionelle øjne, er der flere symptomer, der kan indikere paradentose.

Nogle af følgende symptomer kan også være tegn på andre tilstande, såsom tandkødsbetændelse, men de er vigtige at være opmærksomme på.

Rødt eller hævet tandkød: Et af de første tegn på tandkødsproblemer, som kan udvikle sig til paradentose, er rødt eller hævet tandkød. Dette er ofte en reaktion på den bakterielle irritation, som en ophobning af plak kan forårsage.
Blødende tandkød: Blødende tandkød kan ofte opstå, når vi børster tænder eller bruger tandtråd. Selvom det ikke altid er en grund til bekymring, bør man være opmærksom. Blødende tandkød kan lejlighedsvis opstå af forskellige årsager. Men hvis blødningen er vedvarende eller konstant, bør man søge tandlæge.
Tandkød, der trækker sig tilbage: Tandkødet kan trække sig tilbage af forskellige årsager, herunder rygning. Men tilbagetrækning af tandkødet er også et symptom på paradentose. Når tænder synes længere end normalt og samtidig er følsomme over for temperaturændringer, kan dette indikere, at tandkødet trækker sig tilbage. Denne tilbagetrækning kan medføre dannelse af små lommer mellem tanden og tandkødet, hvilket skaber optimale forhold for bakterier.
Følsomhed i tænderne: Dette skyldes ofte, som nævnt ovenover, tilbagetrækning af tandkødet, hvilket eksponerer tandens rod og kan gøre tænderne mere følsomme over for varmt, koldt, sødt eller surt. Yderligere årsager til følsomhed kan inkludere tanderosion på grund af syrlige drikke eller fødevarer, slidt emalje fra for hård tandbørstning, nyligt udførte tandlæge indgreb eller endda tandskader som revner og afskalninger.
Dårlig ånde eller dårlig smag i munden: Har man tandkødsbetændelse eller har det udviklet sig til paradentose, kan man døje med dårlig ånde og en grim smag i munden.” Dette skyldes ofte, at den svækkede tilstand af vævet omkring tænderne gør det svært at fjerne bakterier og madrester i de dybe lommer mellem tænder og tandkød. Som resultat kan der opstå en vedvarende dårlig ånde, der ikke forsvinder ved almindelig tandbørstning, brug af tandtråd eller mundskyl.
Løse tænder: Da paradentose kan gøre skade på de støttende strukturer omkring tænderne, kan tænderne blive løse, rykke sig og i slemme tilfælde falde ud.
Smerter og ubehag: Selvom paradentose ikke altid er smertefuldt eller giver tandpine, kan visse personer opleve smerte ved tygning eller generelt ubehag i munden.
Forandringer i bid: Dette kan ske som et resultat af tænder, der forskydes på grund af tabet af støtte fra knoglevævet og tandkødet. Det forekommer dog oftest først i de sene stadier af paradentose.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom man ikke oplever tydelige symptomer, som dem vi har gennemgået, kan paradentose stadig være under opsejling eller til stede. Derfor er det vigtigt, at man regelmæssigt går til tandlæge, og især hvis man tit lider af ømt eller blødende tandkød, vedvarende dårlig ånde eller tandkødsbetændelse. Professionelle tandlæger er eksperter i munden og kan identificere og behandle tidlige tegn på paradentose, før det bliver alvorligt.

Hvorfor får man paradentose?

Mens bakteriel plak, der ikke fjernes tilstrækkeligt eller ofte nok, udgør den primære årsag til paradentose, er der flere faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle paradentose.

Visse individer har større risiko for at udvikle paradentose end andre, og forskellige faktorer kan have en indflydelse.

Genetisk disposition: Forskning tyder på, at genetik kan have en indflydelse på ens chancer for at udvikle paradentose. Nogle individer kan på baggrund af genetik være mere disponerede over for tandkødsbetændelse og kan være mere tilbøjelige til at udvikle paradentose trods god mundhygiejne. Det betyder ikke nødvendigvis, at disse individer vil udvikle paradentose, men de kan have en øget risiko.
Tidligere operationer og medicinsk historie: Har man gennemgået mange operationer eller haft gentagne medicinske indgreb, kan det svække ens immunforsvar. Et svækket immunsystem kan gøre det vanskeligere at bekæmpe infektioner i mundhulen, hvilket kan øge risikoen for paradentose.
Rygning og tobaksforbrug: Som tidligere nævnt er rygning og tobaksforbrug betydelige risikofaktorer. Tobak nedsætter blodforsyningen til tandkødet og kan fremme inflammation og bakterievækst.
Andre helbredstilstande: Sygdomme som diabetes øger risikoen for tandkødsbetændelse. Ureguleret blodsukker kan gøre det sværere for kroppen at bekæmpe infektioner.
Medicin: Nogle medikamenter kan påvirke mundhulen og reducere mængden af spyt, hvilket øger risikoen for tandkødsbetændelse og ultimativt paradentose.

For at minimere risikoen for at udvikle paradentose bør individer, der falder ind under disse kategorier, være særligt opmærksomme på god mundhygiejne, få tid til regelmæssige tandlægebesøg og være proaktive i forhold til deres generelle helbred.

Behandling af paradentose

Paradentose er en alvorlig form for tandkødsbetændelse, der kan medføre tab af tænder, hvis ikke det behandles korrekt. Heldigvis er der en række behandlingsmuligheder, der kan holde sygdommen tilbage og i nogle tilfælde gøre skaderne om.

Rensning og dyb rengøring: Det første middel, man tyer til mod paradentose, er professionel tandrensning. Her fjerner tandlægen plak og tandsten fra tandoverfladen og under tandkødsranden. I slemme tilfælde af paradentose kan det være nødvendigt med en dybere rengøring, også kendt som rodrensning. En rodrensning er en handling, hvor tandlægen skraber tandsten væk fra tandrødderne og udjævner rod overfladerne.
Behandling med antibiotika: Det kan være nødvendigt at bruge antibiotika for at komme infektionen til livs. Det bliver dog oftest brugt som supplement til rensning.
Kirurgisk indgreb: I alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt med kirurgi for at behandle paradentose. Selve indgrebene varierer på baggrund af individuelle tilfælde. Typisk indebærer det at fjerne tandkød for at rense tandsten, der sidder dybt. Derudover udfører man i nogle tilfælde sinusløft for at genopbygge og stabilisere det udsatte område. I nogle svære tilfælde kan det være nødvendigt at rive tænder ud, hvorefter man kan lave tandimplantater.
Løbende vedligehold: Dette vil ofte inkludere dyb rengøring i intervaller, afhængigt af sygdommens sværhedsgrad, samt vejledning i hjemmepleje for at sikre optimal mundhygiejne. Dette er yderst vigtigt for at bremse udviklingen af paradentose.
Patientens rolle: Udover de professionelle behandlinger spiller patientens daglige mundhygiejne en afgørende rolle i behandlingen af paradentose. Korrekt børstning, brug af tandtråd og evt. antibakteriel mundskyl er nøglekomponenter i at holde sygdommen i skak.

Det er vigtigt at bemærke, at tidlig opdagelse og behandling af paradentose kan gøre en stor forskel i prognosen. Jo tidligere behandlingen påbegyndes, desto bedre er chancerne for at forhindre yderligere skade og bevare tænderne.

Paradentose: Hvad kan jeg selv gøre?

At tage sig godt af sin munds sundhed er en afgørende faktor i forebyggelsen af paradentose. Det betyder regelmæssig børstning af tænderne mindst to gange dagligt og bruge tandtråd eller interdentale børster en gang om dagen.

Har man paradentose, er det vigtigt at få fjernet årsagen til den inflammatoriske tilstand. Det gør man bedst ved grundigt at fjerne plak hver dag, så man forebygger, at det ophober sig og bliver til tandsten. Antiseptiske mundskyllevæsker kan også bidrage til at reducere niveauet af bakterier i munden, men her skal man også tage sine forbehold. Tandlægen kan give specifikke råd til, hvad der er bedst for det individuelle tilfælde.

Udover at sørge for at være ekstra omhyggelig med tandpleje og mundhygiejne, kan man også ændre lidt på sine vaner.

Rygning forværrer f.eks. risikoen for paradentose betydeligt, så det er yderst gavnligt at stoppe denne vane.
Kosten spiller også en væsentlig faktor. Sørg for at spise en kost rig på vitaminer og mineraler. Det styrker immunforsvaret og mindsker inflammation.
Stress kan også være en faktor, da det svækker immunforsvaret. Ved at finde måder at reducere stress, kan kroppen bedre forsvare sig og hjælpe med at dæmpe paradentose.

Et af de bedste råd for at forebygge og håndtere paradentose, er at tage ansvar for sin mundhygiejne og leve en sund livsstil.