Hvad er tandsten?

Tandsten er en hærdet og mineraliseret form for plak, som er den klæbrige bakteriebelægning, der konstant dannes på tændernes overflade. Mens plak er blød og let kan børstes eller skylles væk, er tandsten hård og sidder fast. I modsætning til plak, kan man ikke selv fjerne tandsten. Det kræver, at en tandlæge fjerner det.

Tandsten udvikles, når calcium- og fosfat mineraler i spyt kombineres med plak og krystallisere. Dette fører til dannelsen af de små, stenagtige belægninger på tænderne, vi kalder tandsten.

Tandsten kan dannes både over og under tandkødsranden.

Synlige tandsten: Når tandsten dannes over tandkødsranden, er det ofte synligt og kan have en gul eller brunlig farve. Dette kaldes supragingival tandsten.
Ikke synlige tandsten: Tandsten, der dannes under tandkødsranden, kaldes subgingival tandsten og kan være sværere at opdage, da det ofte er skjult af tandkødet. Denne form for tandsten kan have en mørkere farve på grund af blod pigmenter fra tandkødet.

Udover at tandsten kan være et æstetisk problem, er tandsten også en sundhedsmæssig bekymring. Tandstens ru overflade giver nemlig ideelle forhold for yderligere ophobning af plak. Tandsten giver sjældent tandpine, men hvis det ikke behandles, kan det føre til ømt tandkød, tandkødsbetændelse, paradentose og endda tandtab, hvilket kan resultere i dyre behandlinger og indsættelse af tandimplantater.

Hvorfor får man tandsten?

Mens alle har en naturlig dannelse af plak i munden, er nogle individer mere tilbøjelige til at udvikle tandsten end andre. Men hvad er det egentlig, der forårsager denne hærdede belægning?

Tandsten opstår grundet en kombination af forskellige årsager. Det vil sige, at jo mere man tager højde for nedenstående, desto mindre er chancen for, at man kommer til at døje med tandsten.

Spyt: Vores spyt indeholder naturligt forskellige mineraler, herunder calcium og fosfat. Når disse mineraler kombineres med plak, kan de hærde og danne tandsten. Folk med et højere indhold af disse mineraler i deres spyt kan derfor have større chance for at få tandsten. Derudover fungerer vores spyt også som et led i mundens naturlige forsvar, som hjælper med at rengøre munden. Det betyder, at hvis man ikke har en optimal spytproduktion, kan dette øge chancen for tandsten.
Dårlig mundhygiejne: Uregelmæssig eller utilstrækkelig tandbørstning og brug af tandtråd giver plak lov til at blive siddende på tænderne i længere tid. Over tid mineraliseres denne plak og bliver til tandsten.
Visse føde- og drikkevarer: Produkter, der indeholder meget stivelse eller sukker, kan fremme dannelsen af plak. Desuden kan drikkevarer som kaffe, te og rødvin, pga. deres høje indhold af tanniner, bidrage til farvningen af nydannede tandsten og gøre dem mere synlige.
Tobak: Rygning og brug af tobaksprodukter misfarver ikke kun tænderne, men de øger også risikoen for tandsten. Rygning påvirker munden negativt på forskellige måder. Udover at give dårlig ånde gør tobak også munden tør. Dette kan fremskynde den proces, som danner tandsten.
Visse medicinske tilstande og medicin: Sygdomme som diabetes og forskellige former for medicin, der reducerer spytproduktion, kan, ligesom rygning, øge risikoen for tandsten.

Ved at være opmærksom på, hvad der danner tandsten, er det nemmere at reducere risikoen for at udvikle dem. Selvom tandbørstning og brug af tandtråd er de vigtigste elementer i forebyggelsen, kan yderligere forholdsregler, som ovenstående og hyppige tandlægebesøg, gøre en markant forskel.

Hvordan ser tandsten ud?

Tandsten er nemme at identificere, hvis man ved, hvad man kigger efter. Tandsten viser sig som en fast og hærdet belægning på tænderne, som ofte har en ru og ujævn overflade.

Det kan dog være svært at se, om man selv har tandsten, da de kan sidde under tandkødsranden eller på bagsiden af tænderne.

Men man kan kigge efter, om man har belægninger med en gullig eller brunlig farve, der hvor tandkødet møder tænderne. De kan vise sig som små pletter eller linjer, men kan vokse over tid og dække større dele af tænderne, hvis ikke de fjernes.

Det er vigtigt, at selvom man kan se tegn på tandsten, kan de også gemme sig under tandkødet. Derfor er regelmæssige tandlægebesøg essentielle for at få fjernet tandsten.

Sådan undgår du problemer med tandsten

Forebyggelsen er nøglen, når det kommer til tandsten. Selvom alle danner plak på daglig basis, kan visse præventive foranstaltninger hjælpe med at reducere risikoen for, at plakken udvikler sig til tandsten.

Regelmæssig og grundig tandbørstning: Det første og bedste råd er at opretholde en god mundhygiejne ved at børste tænder mindst to gange dagligt. Vil man minimere chancerne så meget som muligt, kan man børste tænder mellem hvert måltid. Tandtråd er også et vigtigt værn i bekæmpelsen af plak og tandsten, som man minimum bør bruge en gang om dagen. Dertil anbefales det altid, at man bruger en tandpasta med flour.
Regelmæssige tandlægebesøg: Selv med god hjemmepleje kan plak og tandsten undslippe. En professionel tandrensning mindst to gange om året kan fjerne disse tandsten og holde munden og tænderne sunde.
Reducer sukker og stivelse i kosten: Mad, der indeholder meget sukker og stivelse, kan fremme dannelsen af plak, så det er en god idé at begrænse disse i kosten, hvis man døjer med tandsten.
Overvej behandlinger mod tandsten: Hvis man er særligt tilbøjelig til at udvikle tandsten, kan tandlægen udføre særlige behandlinger, der hjælper med at reducere tandsten.
Stop med at ryge: Tobak kan øge risikoen for tandsten, og har desuden andre negative indvirkninger på ens mund og dens sundhed.

Kan jeg selv fjerne tandsten?

Selv med den mest omhyggelige mundhygiejne kan tandsten stadig dannes. Når først de er der, kan det være svært at fjerne dem selv.

Her er nogle af de metoder, der bruges til at fjerne tandsten:

Under et rutinemæssigt tandlægebesøg vil tandlægen bruge et specialværktøj, som f.eks. en ultralydsskraber eller en håndskraber, til at skrabe tandstenene væk fra tændernes overflade.
Rodrensning eller skalering bruges i tilfælde, hvor tandsten har bredt sig under tandkødsranden. Dette bruges ofte, når en dybere rengøring er nødvendig.
Laserbehandling anvendes i nogle tilfælde til at fjerne særlig hårdnakket tandsten.
Hjemmepleje kits kan også bruges til at fjerne tandsten. Det er dog vigtigt at nævne, at det kan være risikabelt, da man nemt kan gøre skade på emalje eller tandkød, hvis man ikke gør det rigtigt. Derfor er det altid bedst at få en tandlæge til at fjerne tandsten.

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at fjerne tandsten regelmæssigt. Tandsten kan føre til tandkødsbetændelse, parodontose og andre alvorlige problemer, hvis det ikke behandles. Derfor er det essentielt at besøge sin tandlæge regelmæssigt for at sikre, at tænderne forbliver sunde, fri for opbygning af plak og tandsten.

Gør det ondt at få fjernet tandsten

Mange kan være bekymrede for smerte eller endda have tandlægeskræk , når det kommer til at få fjernet tandsten. Heldigvis er det generelt smertefrit for de fleste mennesker. Under tandstensfjernelsen bruger tandlægen et specielt værktøj til at skrabe tandstenen væk fra tænderne og under tandkødsranden. Selvom det kan være en ubehagelig følelse, bør der ikke være nogen smerte forbundet hermed. Har du derimod tandkødsbetændelse, kan det være mere smertefuldt, og i dette tilfælde vil du kunne få noget, som nedsætter smerterne.